Klubmodul henter siden
Træning for gravide
068a
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Denne træning er blid og tilpasset den kvindelige krop, der er i forandring under graviditeten. Træningen vil have fokus på at styrke din krop, lindre typiske graviditetsgener som bækken- og rygsmerter og forberede dig mentalt på fødslen. Det fungerer som et pusterum, hvor du kan skabe dybere kontakt med din baby.

Hovedelementer i ”Træning for Gravide”

  • Fysiske øvelser: Øvelserne foregår på en yogamåtte og er både fra pilates- og yogaverdenen. Vi har fokus på at styrke ryg- og mavemuskler samt bækkenbund, hvilket støtter den voksende krop. Vi vil lave blide og afspændende stræk med respekt for sener og leds øgede blødhed under graviditeten.
  • Åndedrætsteknikker (Pranayama): Effektive vejrtrækningsøvelser, der hjælper med at berolige nervesystemet under graviditeten og fungerer som smertelindring og fokuspunkt under selve fødslen.
  • Mental forberedelse: Meditation og visualisering, der skaber tillid til egen krop og intuition.

Målgruppe og gevinst ved ”Træning for Gravide”.

  • Alle gravide: Træningen tilpasses den enkeltes krop og tilstand hvad enten du er i 1., 2. eller 3. trimester. Du kan dyrke ”Træning for Gravide” i hele din graviditet. Forløbet er 12 uger og skulle du vælge at afbryde træningen pga. fødsel eller gener, så kan du konvertere dine resterende træningsgange til holdet ”Efterfødsels-gymnastik” – blot kontakt adm@fgf.dk
  • Gevinst: Kan lindre gener, f.eks. afhjælpe spændinger i nakke, lænd og bækken. Træningen kan give mere overskud, f.eks. ved forbedret søvnkvalitet, reduceret stress og færre bekymringer. Vejrtræknings- og meditationsøvelserne kan give dig redskaber til at håndtere veer og arbejde med din krop under fødslen.

Instruktør er Jeanette Frost Ebstrup, som er læge, ph.d. i mental sundhed og stressforebyggelse samt instruktøruddannet i gymnastik, pilates, medicinsk yoga, compassiontræning og positiv psykologi.

Læs mere
Startdato
08.09.2026
Slutdato
15.12.2026
Tid/Sted
Tirsdag 10:30-11:45 Farum Arena - 6, hal 6
975,00 kr.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram