Klubmodul henter siden
Berns træningsweekend 2026
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

BERNS TRÆNINGSWEEKEND 2026

Farum TeamGyms mini- og juniorgymnaster drager igen i år mod Fyn på træningsweekend. 

Praktisk info:  

Vi mødes lørdag d. 19. september 2026 ved Farum Arena grusparkering kl. 8.00, hvorfra vi vil blive transporteret til Berns via bus (bussen kører kl.8.15). Såfremt alt går som planlagt, bliver de returneret søndag d. 20. september 2026 Farum Arena grusparkering omkring kl. 17.00 (vi giver besked i den store TeamGym Facebookgruppe).

Prisen for Berns:

Vi har i år valgt at give tilskud, således vi kan holde prisen nede på 250 kr. (normalt 750 kr.). Dette er takke være alle de frivillige der stiller op, når vi er værter for TeamGym konkurrencer.

Prisen inkluderer træning i lækkert springcenter, forplejning, overnatning og bustransport samt den fedeste, hyggeligste og sjoveste træningsweekend med alle ens venner.

Forældre på Berns:

For at turen kan lade sig gøre, har vi brug for, at der kommer forældre med, som kan sove med gymnasterne. Foreningen betaler alle omkostningerne. Vi forventer at disse forældre kan være til rådighed, hvis der skulle opstå udfordringer om natten, således instruktørerne får en pause. Skriv en besked i kommentarfeltet, såfremt du har mulighed for at tage med. 

Hvis dit barn har svært ved at sove ude, og I som forælder gerne vil være med uden ansvar for ovenstående, kan I blot tilmelde en ekstra (og betale 250 kr.) når I tilmelder gymnasten. Skriv gerne en besked i kommentarfeltet.

Vi søger livreddere

For at gymnasterne kan komme i svømmehallen under trygge og sikre forhold, har vi brug for en forælder med livredderuddannelse. Hvis du har den uddannelse, håber vi meget, du har mulighed for at tage med og hjælpe. Skriv gerne i kommentarfeltet hvis du kan tage med.

Ønsker til kost

Hvis der er er allergier eller ønsker til kost, bedes I skrive det som kommentar i tilmeldingen.

Andet:

Pakkeliste mv. sendes ud efterfølgende.

Hvis I har andre spørgsmål så skriver I bare!  


Vi håber alle gymnaster har tid og lyst til at komme med til den fedeste, hyggeligste og sjoveste træningsweekend!


Hvis man ikke kan komme med, bedes I afmelde eventet (så slipper I også for rykkere).


Mange hilsner

Instruktørerne
Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
13.09.2026
Tidspunkt
19.09.2026 kl. 08.00 - 20.09.2026 kl. 17.00
Sted
Bernstorffsminde efterskole
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram