Contemporary/Moderne dans
Instruktører: Annika Spanggaard
Hvad siger instruktøren om holdet: Contemporary/moderne dans er et dansehold for alle i alderen 25+, som har noget erfaring fra enten danse- eller gymnastikverdenen. Niveau: Letøvet og op
Udforsk bevægelse, musikalitet og kreativitet på vores contemporary/moderne dansehold. Her kombinerer vi teknik, flow og udtryk i en undervisning, hvor der er plads til både fordybelse og personlig udvikling. Der vil bl.a. også være elementer fra jazz- og balletverdenen kombineret med det kunstneriske og følelsesmæssige udtryk.
Vi arbejder intenst med styrke, balance, smidighed og kropsbevidsthed gennem grundig opvarmning, tekniske øvelser over gulv (fx piruetter, gulvserier, spring mm.) og dynamiske koreografier. Undervisningen fokuserer både på tekniske færdigheder og på at formidle følelser og fortællinger gennem bevægelse. Du kan forvente at blive udfordret på både krop og sind, om du er letøvet eller rutineret.
Kom og oplev en danseform, hvor teknik møder kreativitet, og hvor du får mulighed for at udtrykke dig gennem bevægelse.
Der vil være en valgfri forårsopvisning/afslutningsshow.
-Om mig:
"Annika Spanggaard har danset det meste af sit liv og har gennem årene uddannet sig samt undervist og optrådt i både Danmark, Frankrig, Schweiz og England.
Som underviser lægger Annika stor vægt på at skabe et trygt, motiverende og positivt læringsmiljø, hvor der er plads til både udvikling, fællesskab og danseglæde. Hendes hold er også kendt for at give sved på panden og for at udfordre.
Hendes undervisning kombinerer teknik, musikalitet og kreativitet med fokus på at udvikle både tekniske færdigheder og personligt udtryk. Uanset om målet er at blive en stærkere danser, opbygge større selvtillid eller blot opleve glæden ved bevægelse, er ambitionen, at alle går fra undervisningen med et smil og fornyet energi.
Annika brænder for at inspirere mennesker gennem dans og glæder sig til at byde dig velkommen på dansegulvet."