Q30+ -Opvisningshold

Info

Q30+ er et rytmisk træningshold for gymnaster i alderen 25+, som elsker at nørde teknik, bevægelseskvalitet og gymnastisk udvikling i et stærkt og inkluderende fællesskab. Holdet henvender sig til gymnaster fra letøvet niveau og op — både dig, der ønsker at udvikle dig gymnastisk, og dig, der allerede går på et andet hold og ønsker et teknisk supplement til din træning.

På Q30+ arbejder vi målrettet med kropsbevidsthed, teknisk træning og bevægelsesforståelse med inspiration fra både rytmisk gymnastik og danseteknikker. Vi fordyber os blandt andet i:

  • Horton-teknik med fokus på styrke, linjer, dynamik og kropskontrol
  • Klassisk ballet med fokus på holdning, placering, balance og fodarbejde
  • Martha Grahams “contract and release”-principper, hvor vi arbejder med åndedræt, flow, spænding og frigivelse i bevægelsen
  • Laban inspireret bevægelsesforståelse med fokus på dynamik, rum, retning og flow.
  • Grundteknik inden for spring, drejninger, balance, smidighed, bevægelseskvalitet og koordinationsøvelser som en integreret del af træningen
  • Håndredskabsteknik - vi arbejder med et eller flere håndredskaber i løbet af sæsonen.

For de letøvede gymnaster er Q30+ et trygt og udviklende træningsmiljø, hvor der er fokus på at opbygge tekniske færdigheder, kropskontrol og selvtillid på gulvet. For de mere øvede gymnaster giver holdet mulighed for at gå i dybden med detaljer, teknik og bevægelseskvalitet på en måde, der ofte ikke er tid til på mere opvisningsorienterede hold.

Selvom holdet primært er et træningshold, deltager vi i løbet af foråret i to opvisninger med et kortere program på ca. 4–5 minutter — én af DGI Nordsjællands forårsopvisninger samt FGFs lokalopvisning (datoer følger). Opvisningerne fungerer som et fælles mål og en mulighed for at arbejde med performance, udtryk og det at stå sikkert på gulvet sammen — uden at programindlæring kommer til at fylde hele sæsonen.

Q30+ er samtidig et hold med plads til grin, hygge og stærkt sammenhold, hvor vi også vægter det sociale fællesskab højt - både på og uden for gulvet.

Udover kontingent holder vi ekstraudgifter på et minimum. Der vil derfor ikke være krav om køb af opvisningstøj eller håndredskaber.


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

061
Torsdag Tid: 19:30 - 21:30
Sted: Farum Arena - 4, Hal 4
Instruktør: Josephine Rasmussen / Kristina Mølkjær /

Q30+ er et rytmisk træningshold for gymnaster i alderen 25+, som elsker at nørde teknik, bevægelseskvalitet og gymnastisk udvikling i et stærkt og inkluderende fællesskab. Holdet henvender sig til gymnaster fra letøvet niveau og op — både dig, der ønsker at udvikle dig gymnastisk, og dig, der allerede går på et andet hold og ønsker et teknisk supplement til din træning.

Periode: 03.09.2026 - 06.05.2027
Rater: 2
Ratepris: 1.565,00 kr. ( Engangsbeløb 3.025,00 kr. )
Tilmeld
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram